Anvendte kilder i Odensedatabasen

Formålet med Persondatabasens livshistorier er at give en tilgængelig oversigt i kronologisk orden over de registreringer, der er foretaget af en odenseaners liv. En vielse eller en barnedåb ved alle, hvad er, og det repræsenterer en konkret, væsentlig begivenhed i borgerens liv. Andre indførsler i livshistorien er imidlertid mere abstrakte og repræsenterer ikke en sådan begivenhed - men kan alligevel give værdifulde oplysninger om personen. Her er nogle af dem forklaret. Der er også angivet, for hvilken periode den pågældende begivenhed er medtaget.

Ejendomsbasens ældste kilde er en brandforsikring fra 1761. Det er den ældste beskrivelse, der omfatter alle byens ejendomme. Nye brandforsikringsvurderinger blev derefter foretaget med ti års mellemrum. Fra en senere tid indeholder også ejendomsskatter oplysninger om ejendommene, og de vigtigste ejendomsskattevurderinger blev fra 1923 gengivet i de trykte vejvisere, der også angav navne på ejendommens ejer og på overhovederne for de familier, der boede i ejendommene.

Ved søgning i ejendomsdatabasen ved hjælp af nutidig adresse eller matrikelnummer kommer man først frem til en side, der angiver om ejendommen findes i databasen. På grund af sammenlægninger og opdelinger kan en nutidig ejendom skulle findes flere steder i databasen, og det vil da være angivet på denne side.

Ved at bruge knappen ”Info” kan man komme videre til en side, der giver en kort oversigt over ejendommens historie. Denne oversigt stammer fra fire registrantbind, som Odense Magistrats 2. afdeling udgav i årene 1978-84 i samarbejde med Odense bys museer og arkitekterne Kristian Isager og Carl Ole Kristensen, og som de har stillet til rådighed for databasen. På denne side er desuden vist, i hvilke kilder ejendommen findes, og man kan derfra komme videre til de detaljerede oplysninger i den enkelte kilde.

Databasen indeholder oplysninger fra brandforsikringerne 1761, 1771, 1781, 1791, 1801 og 1811. Oplysningerne fra 1771, 1791 og 1801 er dog kun medtaget, hvis de er forskellige fra den foregående registrering. Desuden indgår gengivelser af vejviseren for 1900. Flere kilder vil blive tilføjet, når de er bearbejdet i en form, der kan indpasses i databasen.

Ved brugen skal man være opmærksom på, at nogle gader i tidens løb har skiftet navn. Det gælder følgende (i parentes det tidligere navn, der findes i nogle af kilderne): Benediktsgade (Hunderupgade) Georgsgade (Grynhusene) Ridehusgade (Skræppestræde) Søndre Boulevard (Heden) Del af Vindegade (Slotsgade) Del af Skt. Jørgens Gade (Skt. Jørgens Forstad)

Desuden kan enkelte hjørneejendomme i nogle opgørelser hører til den ene, i andre til den anden af de gader, som de støder op til.

Klik på et emne for at læse mere om dette:

  • Arv

    Der er her tale om ikke-hjemmeboende arvinger nævnt i skifteprotokollerne, dvs. andre end ægtefælle eller hjemmeboende børn. De sidstnævnte kan findes under selve skifterne. Periode: 1742-1790.

  • Begravelse

    I databasen indgår oplysninger om dåb, vielse og begravelse i Odenses fire sogne i perioden. Under "I-Person" er medtaget navnet på fader eller ægtefælle ved disse handlinger. I forældrenes livshistorier angiver "I-Person" børnenes navne, og ved vielser og begravelser af ægtefæller angiver "I-Person" navnet på ægtefællen. Periode: 1741-1791.

  • Borgerskab

    Personer, der har fået borgerskab i Odense, med dato for borgerskabet og i en del tilfælde med oplysning om den pågældendes fødested. Periode: 1741-1798 (opsigelser til 1830)

  • Dåb

    I databasen indgår oplysninger om dåb, vielse og begravelse i Odenses fire sogne i perioden. Under "I-Person" er medtaget navnet på fader eller ægtefælle ved disse handlinger. I forældrenes livshistorier angiver "I-Person" børnenes navne, og ved vielser og begravelser af ægtefæller angiver "I-Person" navnet på ægtefællen. Periode: 1741-1814.

  • Ekstrapåbud

    Ekstraskat udskrevet ved kongelige forordninger af 31.10.1757 og 23.9.1762. Registreringerne indeholder oplysninger om erhverv, adresse, betalt skat og forskellige oplysninger om husstanden, såsom antal børn og ansatte.Periode: 1757 og 1762.

  • Fattiglister

    I 1779 blev der i Odense foretaget en registrering af alle dårligt stillede i Odense. I databasen findes navne på de registrerede, deres alder, civilstand og erhverv samt en kort beskrivelse af deres økonomiske og helbredsmæssige tilstand. Periode: 1779.

  • Folketællinger

    Databasen omfatter folketællingerne: 1769, 1787, 1801, 1860-1901 og 1921. Folketællingen i 1769 angiver kun navne på husstandsoverhovederne samt disses erhverv og adresse samt alderen i 8-års-aldersgrupper. For de øvrige medlemmer af husstanden er kun anført deres stilling i husstanden og deres alder i 8-års-grupperne. De følgende folketællinger omfatter alle personer med navn, adresse, civilstand, alder, stilling i husstanden samt erhverv for erhvervsaktive. Fra 1845 er der tillige opført fødested, fra 1890 erhvervssted, og fra 1901 fødselsdag. Folketællingerne 1901 og 1921 har desuden yderligere en række supplerende oplysninger.

  • Gråbrødre Hospital

    Det tidligere Gråbrødrekloster i Odense fungerede i 1700-tallet som et forsørgelsessted for handicappede i Fyns Stift. I databasen findes navne på beboerne, deres alder, tidligere hjemsted og årsagen til, at de er optaget på hospitalet. Periode: 1733-1789.

  • Hussøgning

    I slutningen af 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet blev der i mange danske byer med korte mellemrum foretaget en registrering af byens husstande i form af lister over husstandsoverhoveder og deres adresser. I databasen indgår hussøgningsprotokollerne fra 1775 og 1819, der indeholder oplysninger om adresse, erhverv og hvorvidt beboeren er ejer af ejendommen. Periode: 1775.

  • Hübners fabrik

    Liste over arbejdere tilvandret i forbindelse med Odenses største industriprojekt i 1700-tallet, der gennemførtes - og slog fejl - i 1756-57. Væveriejeren Anton Hübner flyttede sit væveri fra Wiesbaden til Odense, medbringende faglært og ufaglært arbejdskraft. Om hver indvandret er der oplysninger om navn, stilling i husstand, alder, religion og erhverv. Læs i øvrigt mere i Odense bys historie, bind 4, s. 107-16. Periode: 1756.

  • Lavsprotokoller

    Fra lavsarkiverne er medtaget oplysninger om, hvornår personer er blevet antaget som lærlinge, er blevet udlærte som svende og/eller er blevet optaget som mestre i lavet. Der kan desuden i nogle tilfælde være oplysninger om, hvem der er læremester, og om, hvor den pågældende er født. Hvis begivenheden er anført som "Barn antaget som lærling" osv., er under "I-Person" anført lærlingens navn (den valgte person er i så fald lærlingens far). Periode: ca. 1714-1814.

  • Navne

    Nogle navne i 1700-tallet svarer til hinanden på måder, som man ikke skulle forvente i dag, ligesom stavning af navne i øvrigt varierede meget. Her er eksempler på nogle af de mest almindelige variationer - listen er langt fra komplet.

    Abel, Abigail, Abigael, Abild
    Abelone, Apolona, Apelone, Aplone
    Anders, Andreas
    Ane, Anne, Anna, Ana
    Birthe, Birte, Berte, Berthe, Birgitte, Birgitta, Birgithe, Birgitha,
    Birgittha
    Bodil, Bodel
    Carl, Karl, Carolus
    Carsten, Casten
    Cathrine, Catrine, Chatrine, Katrine, Kathrine, Katrina, Kathrina
    Dorthe, Dorthea, Dorothea
    Elisabeth, Elsebeth, Elsebet, Else
    Frederik, Friderich, Frederich, Frideric
    Henrik, Hendrich, Henrich, Henric, Hendric, Henrick, Hendrick
    Ib, Ip
    Kirstine, Kirstina, Chirstine, Chirstina, Christiana, Kirsten, Christine,
    Christina
    Knud, Cnud
    Lars, Lauritz, Laurs, Laurids, Laurits, Lavrs, Lauridtz, Lauers
    Ludvig, Ludovic, Ludvic, Ludovig, Ludevig
    Margrethe, Margaretha, Margrete
    Matthias, Mathias, Mathis, Matthis
    Maria, Marie
    Peder, Peter, Peiter, Petter
    Poul, Povl, Povel
    Sophie, Sophia
    Ulrik, Ulrich, Ulric, Uldric, Uldrich
    Wolborg, Wulborg, Volborg, Wolborrig

  • Princessestyr

    Ekstraskat udskrevet ved kongelig forordning af 4.11.1749, udskrevet i forbindelse med prinsessebryllupper til dækning af medgift og bryllupsudgifter i øvrigt. Registreringen indeholder oplysninger om erhverv, adresse, betalt skat og eventuelle årsager til manglende betaling af skatten (såsom fattigdom). Periode: 1749.

  • Skat (indkomstskat, formueskat)

    Oplysninger fra beregningsprotokol for formue m.v. skat ifølge forordningen af 20.8.1743 samt mandtals- og skatteprotokol ifølge forordningen af 11.3.1789. Indeholder oplysninger om adresse, erhverv, eventuel understøttelse, antal tjenestefolk m.v. samt betalt skat. Periode: 1743 og 1789. Desuden indgår i databasen en kgl. skat fra 1811 og kommunale skatter fra 1875, 1879 og 1880.

  • Skifte

    Skifteoplysninger er dels opført under de afdødes livshistorie, dels under eventuelle overlevende ægtefællers med oplysninger om erhverv, antal overlevende børn samt om boligens beskaffenhed (antal stuer, kamre, køkken m.v.) og boets værdi. De originale skifter indeholder langt flere detaljer, og der er derfor medtaget en kildehenvisning til skifteprotokollerne. Såfremt registreringen gælder den afdøde, er der under "I-Person" opført ægtefællens navn. Gælder registreringen en ægtefælle, er der under "I.Person" opført den afdødes navn. Periode: 1739-1790.

  • Tugthus

    I 1752 oprettedes en institution i Odense, Odense Tugt- og Manufakturhus, der dels skulle virke som fængsel, dels som et sted, hvor arbejdsløse kunne beskæftiges. I databasen findes navne på de indsatte, samt oplysninger om deres hjemsted eller fødested, deres alder og årsagen til, at de blev indsat, samt hvornår dette skete. Periode: 1752-1790.

  • Vielse

    I databasen indgår oplysninger om dåb, vielse og begravelse i Odenses fire sogne i perioden. Under "I-Person" er medtaget navnet på fader eller ægtefælle ved disse handlinger. I forældrenes livshistorier angiver "I-Person" børnenes navne, og ved vielser og begravelser af ægtefæller angiver "I-Person" navnet på ægtefællen. I visse tilfælde er der under registreringen anført begivenheden "Datter gift" eller "Søn gift". I disse tilfælde angiver "I-Person" navnet på sønnen/datteren. Periode: 1741-1814.