Formålet med Odensedatabasens livshistorier er at give en tilgængelig oversigt over de registreringer, der er foretaget af en odenseaners liv, i kronologisk orden. En vielse eller en barnedåb ved alle, hvad er, og det repræsenterer en konkret, væsentlig begivenhed i borgerens liv. Andre indførsler i livshistorien er imidlertid mere abstrakte og repræsenterer ikke en sådan begivenhed - men kan alligevel give værdifulde oplysninger om personen. Her er nogle af dem forklaret. Der er også angivet, for hvilken periode den pågældende begivenhed er medtaget. Arv Begravelse Borgerskab Dåb Ekstrapåbud Fattiglister Folketællinger Grebrødre Hospital Hussøgning Hübners fabrik Lavsprotokoller Navne Princessestyr Skat (indkomstskat, formueskat) Skifte Tugthus Vielse Arv: Der er her tale om ikke-hjemmeboende arvinger nævnt i skifteprotokollerne, dvs. andre end ægtefælle eller hjemmeboende børn. De sidstnævnte kan findes under selve skifterne. Periode: 1742-1790. Periode: 1742-1790. Begravelse: I databasen indgår oplysninger om dåb, vielse og begravelse i Odenses fire sogne i perioden. Under "Vedr." er medtaget navnet på fader eller ægtefælle ved disse handlinger. I forældrenes livshistorier angiver "Vedr." børnenes navne, og ved vielser og begravelser af ægtefæller angiver "Vedr." navnet på ægtefællen. Periode: 1741-1791. Borgerskab: Personer, der har fået borgerskab i Odense, med dato for borgerskabet og i en del tilfælde med oplysning om den pågældendes fødested. Periode: 1741-1798 (opsigelser til 1830). Dåb: I databasen indgår oplysninger om dåb, vielse og begravelse i Odenses fire sogne i perioden. Under "Vedr." er medtaget navnet på fader eller ægtefælle ved disse handlinger. I forældrenes livshistorier angiver "Vedr." børnenes navne, og ved vielser og begravelser af ægtefæller angiver "Vedr." navnet på ægtefællen. Periode: 1741-1790. Ekstrapåbud: Ekstraskat udskrevet ved kongelige forordninger af 31.10.1757 og 23.9.1762. Registreringerne indeholder oplysninger om erhverv, adresse, betalt skat og forskellige oplysninger om husstanden, såsom antal børn og ansatte. Periode: 1757 og 1762. Fattiglister: I 1779 blev der i Odense foretaget en registrering af alle dårligt stillede i Odense. I databasen findes navne på de registrerede, deres alder, civilstand og erhverv samt en kort beskrivelse af deres økonomiske og helbredsmæssige tilstand. Periode: 1779. Folketællinger: Databasen omfatter to folketællinger: 1769 og 1787. Folketællingen i 1769 angiver kun navne på husstandsoverhovederne samt disses erhverv og adresse samt alderen i 8-års-aldersgrupper. For de øvrige medlemmer af husstanden er kun anført deres stilling i husstanden og deres alder i 8-års-grupperne. Folketællingen i 1787 omfatter alle personer med navn, adresse, civilstand, alder, stilling i husstanden samt erhverv for erhvervsaktive. Periode: 1769 og 1787. Gråbrødre Hospital: Det tidligere Gråbrødrekloster i Odense fungerede i 1700-tallet som et forsørgelsessted for handicappede i Fyns Stift. I databasen findes navne på beboerne, deres alder, tidligere hjemsted og årsagen til, at de er optaget på hospitalet. Periode: 1733-1789. Hussøgning: I slutningen af 1700-tallet blev der i mange danske byer med korte mellemrum foretaget en registrering af byens husstande i form af lister over husstandsoverhoveder og deres adresser. I databasen indgår hussøgningsprotokollen fra 1775, der indeholder oplysninger om adresse, erhverv og hvorvidt beboeren er ejer af ejendommen. Periode: 1775. Hübners fabrik: Liste over arbejdere tilvandret i forbindelse med Odenses største industriprojekt i 1700-tallet, der gennemførtes - og slog fejl - i 1756-57. Væveriejeren Anton Hübner flyttede sit væveri fra Wiesbaden til Odense, medbringende faglært og ufaglært arbejdskraft. Om hver indvandret er der oplysninger om navn, stilling i husstand, alder, religion og erhverv. Læs i øvrigt mere i Odense bys historie bd. 4, s. 107-16. Periode: 1756. Lavsprotokoller: Fra lavsarkiverne er medtaget oplysninger om, hvornår personer er blevet antaget som lærlinge, er blevet udlærte som svende og/eller er blevet optaget som mestre i lavet. Der kan desuden i nogle tilfælde være oplysninger om, hvem der er læremester, og om, hvor den pågældende er født. Hvis begivenheden er anført som "Barn antaget som lærling" osv., er under "Vedr." anført lærlingens navn (den valgte person er i så fald lærlingens far). Periode: ca. 1714-1800. Navne: Nogle navne i 1700-tallet svarer til hinanden på måder, som man ikke skulle forvente i dag, ligesom stavning af navne i øvrigt varierede meget. Her er eksempler på nogle af de mest almindelige variationer - listen er langt fra komplet. Abel, Abigail, Abigael, Abild Abelone, Apolona, Apelone, Aplone Anders, Andreas Ane, Anne, Anna, Ana Birthe, Birte, Berte, Berthe, Birgitte, Birgitta, Birgithe, Birgitha, Birgittha Bodil, Bodel Carl, Karl, Carolus Carsten, Casten Cathrine, Catrine, Chatrine, Katrine, Kathrine, Katrina, Kathrina Dorthe, Dorthea, Dorothea Elisabeth, Elsebeth, Elsebet, Else Frederik, Friderich, Frederich, Frideric Henrik, Hendrich, Henrich, Henric, Hendric, Henrick, Hendrick Ib, Ip Kirstine, Kirstina, Chirstine, Chirstina, Christiana, Kirsten, Christine, Christina Knud, Cnud Lars, Lauritz, Laurs, Laurids, Laurits, Lavrs, Lauridtz, Lauers Ludvig, Ludovic, Ludvic, Ludovig, Ludevig Margrethe, Margaretha, Margrete Matthias, Mathias, Mathis, Matthis Maria, Marie Peder, Peter, Peiter, Petter Poul, Povl, Povel Sophie, Sophia Ulrik, Ulrich, Ulric, Uldric, Uldrich Wolborg, Wulborg, Volborg, Wolborrig Princessestyr: Ekstraskat udskrevet ved kongelig forordning af 4.11.1749, udskrevet i forbindelse med prinsessebryllupper til dækning af medgift og bryllupsudgifter i øvrigt. Registreringen indeholder oplysninger om erhverv, adresse, betalt skat og eventuelle årsager til manglende betaling af skatten (såsom fattigdom). Periode: 1749. Skat (indkomstskat, formueskat): Oplysninger fra beregningsprotokol for formue m.v. skat ifølge forordningen af 20.8.1743 samt mandtals- og skatteprotokol ifølge forordningen af 11.3.1789. Indeholder oplysninger om adresse, erhverv, eventuel understøttelse, antal tjenestefolk m.v. samt betalt skat. Periode: 1743 og 1789. Skifte: Skifteoplysninger er dels opført under de afdødes livshistorie, dels under eventuelle overlevende ægtefællers med oplysninger om erhverv, antal overlevende børn samt om boligens beskaffenhed (antal stuer, kamre, køkken m.v.) og boets værdi. De originale skifter indeholder langt flere detaljer, og der er derfor medtaget en kildehenvisning til skifteprotokollerne. Såfremt registreringen gælder den afdøde, er der under "Vedr." opført ægtefællens navn. Gælder registreringen en ægtefælle, er der under "Vedr." opført den afdødes navn. Periode: 1739-1790. Tugthus: I 1752 oprettedes en institution i Odense, Odense Tugt- og Manufakturhus, der dels skulle virke som fængsel, dels som et sted, hvor arbejdsløse kunne beskæftiges. I databasen findes navne på de indsatte, samt oplysninger om deres hjemsted eller fødested, deres alder og årsagen til, at de blev indsat, samt hvornår dette skete. Periode: 1752-1790. Vielse: I databasen indgår oplysninger om dåb, vielse og begravelse i Odenses fire sogne i perioden. Under "Vedr." er medtaget navnet på fader eller ægtefælle ved disse handlinger. I forældrenes livshistorier angiver "Vedr." børnenes navne, og ved vielser og begravelser af ægtefæller angiver "Vedr." navnet på ægtefællen. I visse tilfælde er der under registreringen anført begivenheden "Datter gift" eller "Søn gift". I disse tilfælde angiver "Vedr." navnet på sønnen/datteren. Periode: 1741-1791.